Lyset under jorden
Nyt Børne- Ungebibliotek på Frederiksberg.
I perioden 2023-26 udvikler vi et designkoncept for Hovedstadens største børnebibliotek.
Det er Henning Larsens Tegnestue der har tegnet Østsalen på Frederiksberg Hovedbibliotek. Sammen med lokale børn, unge og aktører, og Børneenheden på Biblioteket Frederiksberg, undersøger vi hvordan Østsalen bliver et fantastisk børnebibliotek og mødested for unge og studerende.
Jeg arbejder med design af det fysiske og sociale rum: Via test i biblioteksrummet, eksperimenter og workshops med en fokusgruppe bestående af elever fra Frederiksbergs elevråd, kommer vi tættere på bibliotekets rumprogram og vision.
Lokale og Anlægsfonden har inviteret os med i deres nye kampagne “Biblioteket som Kulturhub”. Kampagnen skal inspirere og producere viden om, hvordan vi gør biblioteket til et engagerende mødested, hvor flere aldersgrupper og dem, som ikke bruger biblioteket i dag, kan mødes. Vi får koblet arkitekter på der sætter form på vores vision og rumprogram.
Team:
Laura Winge: Codesign, inddragelse, udvikling, og projektledelse.
Arbejdsgruppe: Signe Amalie Svenningsen, leder af Børneenheden; Astrid Myrup, børnekulturformidler; Ekin Samer, børnekulturformidler; Nicoline Dahlberg Kjær, børnelitteraturformidler.
Styregruppe: Biblioteket Frederiksberg.
Ekstern arkitekt rådgiver ADEPT – visualiseringer og arkitekttegninger
Links:
Biblioteket Frederiksberg
Lokale og Anlægsfonden – Biblioteket som Kulturhub
Inspirationskatalog Lokale og Anlægsfonden
ADEPT